Et Besynderligt Givtermaal imellem tvende Fruentimmere.
"I Aaret 1781, den 3die November blev Jens Andersen Opsal, der i nogle Aar baade tient som Kudsk og Gaardskarl hos Hr. Justitsraad Gram, og Pigen Anne Christine Mortensdatter, fød paa Hedesmarken, og som nogle, Aar havde ernæret sig her, som Væver-Pige, ordentlig ægteviede i Strømsøe Kirke. Af hvad Kiøn den foregivne Mand var, erfarede Konen ikke, førend nogle Uger efter Brølluppet, da han en Nat laae i sin tryggeste Søvn, Saalænge han nu paa Glasfabriken i Svelvigen fortiende sit Brød, gav Konen sig tilfreds, og fortiede Bedrageriet. Men da hun blev utroe, og søgde legemlig Omgængelse med en Matros, blev den saa kaldte Mand skinsyg, slog sig til Drik, og begyndte at mishandle hende med Slag, hvorfor hun for Sognepræsten Hr. Mørk aabenbarede hele Sagen. Den titulære Mand benægtede hendes Angivelse aldeles, indtil S.T Hr. Amtmand Fielsted paa Embeds Vegne beordrede en Kirurgus's Undersøgelse. For at undgaae denne, tilstod hun nu Sandheden, at hun hedde Marie Olsdatter, at hun var fød i Grans Præstegaard, at hun, som et fattigt Barn, stedse havde Lyst til Mands Arbeide, var derfor flygtet af Sognet i Mands-Klæder, og endelig var kommen til Skougen-Sogn, som Gaardskarl. Der begyndte et Par Piger at hænge efter hende, som en hurtig og velvoren Dreng, faa at Sognepræsten Hr. Grønbek, som frygtede for Forførelse, fik hende ud af Sognet. Derpaa kom hun til Strømsøe, og fandt der ligeledes Yndest hos Piger, men viisde sig stedse meget afholden, og erhvervede sig Yndest hos sin Herre Hr. Justitsraaden. Det der bevægede hende til dette Skridt, var det stadige Forsæt, at ville leve som Mandsperson ubemærket, og valgde derfor denne Anne Christine, som en Pige til Aars; og saalænge hun holdt sig af holden og kydsk, var ogsaa Marie stille og arbeidsom. Men da hun begyndte at begaae askillige Udsvævelser, blev Marie derover opbragt, slog sig til Drik; og medhandlede hende ilde, som sagt. Da de begge vare sængslig forvarede i Strømsøe Arrest-Huus, aborterede Anne Christine, og satte derved Livet til. Marie endnu stedse iført Mands-Klæder, begræd hendes Død, og tog sig den meget nær; ligesom og Anne Christine paa sin Side stedse søgde at undskylde hende, saavidt hun kunde. Endelig undveeg Marie i Mands-Klæder af Arresten, og endte dermed den hele Historie”;
Endskiønt Sagen i sig selv er her almindelig bekiendt, har jeg dog helst villet anføre den efter foranførte Relation af Præsten pad Strømføe, Hr. Peder Hesselberg, som har havt den beste Leilighed at udforske den hele Sammenhæng, og, som en Mand af bekiendt Redelighed, aldeles ikke har skrevet uden det, han hadde hørt af de vedkommende Personers egen Mund, og troede at være sandt. Desuagtet synes denne ene Post noget tvivlsom, at Anne Christine ikke skulde have mærket Bedrageriet, førend nogle Uger efter Brølluppet; thi om man skal troe det almindelige Rygte, skal dog Marie Olsdatter i Arresten have bekiendt langt andet for andre, og sagt: at hendes Kiøn var Anne Christine forud vel bekiendt, og at de kun forbandt sig begge tilsammen for Næringen og Levebrødets Skyld. Af samme Tanke er og Hr. Justitsraad Gram, saasom det ev ham og flere i hans Huus meget vel bekiendt, at de efter den her blant gemene Folk brugelige Skik, søgde Seng tilsammen længe før Brølluppet. Om nu dette er skeet saa uskyldig, som det blant endeel virkelig synes at skee, maae man lade henstaae uafgiort. For Resten gives Marie Olsdatter af denne hendes forrige Huusbonde det gode Vidnesbyrd, at hun var flittig og troe, kunde tømre, snedkere, og forfærdige alt, hvad i Huset giordes fornødent, og med faa Ord: at han aldrig har havt en meer duelig, flittig og paapasselig Tiener. I øvrigt hendte det ofte i hans Huus, at Pigerne mere end almindelig hængde efter hende, og ofte vare indbyrdes uenige og skinsyge, naar een syntes at nyde en større Gunstbeviisning hos hende, end en anden.
Denne besynderlige Hændelse, som, om den havde været indtruffet udenlands, vel neppe havde gaaet saa vel af, og i det mindske i de offentlige Tidender ikke var blevet forglemt, har man for Menneske-Kundskabens Skyld, og til Beviis paa en uskyldig Tænkemaade, agtet værd at befiendtgiøre, og efter Muelighed at bekræfte.
Strøm
Kommentarer
Legg inn en kommentar